Interview in the Danish Daily Kristeligt Dagblad

The full text is down below, for those who can read Danish. (And if any of those privileged kindly decide to let me know about the content, I will appreciate.)

Til kamp mod den gensidige mistillid

Der er ingen modsætning mellem at være muslim og modernist, mener den tyrkiske upcoming intellektuelle Mustafa Akyol. Han har et ben i hver lejr og ser det som sin mission at gøre op med de mange misforståelser mellem Vesten og Islam.

Af Camilla Wass

Den lyse lejlighed i den europæiske del af Istanbul er som taget ud af et Ikea katalog - rene linier, cremefarvede vægge og funktionelle møbler. I køkkenet snurrer en espresso maskine, og i en hvid reol står Koranen side om side med tyrkisk litteratur og tunge værker med vestlige tænkere.

Henslængt i en hørsofa sidder Mustafa Akyol – han er 34 år og betegner sig selv som en modernistisk muslimsk intellektuel.

”Jeg kalder mig selv freelance muslim. Jeg tilhører ikke en retning inden for Islam, men jeg tror på en rationel vej i Islam. Jeg mener, at mange af de værdier, der findes i den moderne verden, er i overensstemmelse med Islam, ” siger han.

Skrivebordet i hjørnet af stuen bliver flittigt brugt. Som fortaler for en demokratisk, pro-vestlig og moderne udgave af Islam er Mustafa Akyol en efterspurgt kommentator i både tyrkisk og amerikansk presse. Han er fast klummeskribent på den tyrkiske avis Referans, og han skriver desuden for bl.a. The Weekly Standard, Washington Times og IslamOnline. Oven i det rejser han jævnligt til udlandet for at holde foredrag om Islam og modernitet.

”Jeg ser mig selv som en ’upcoming star’ på den intellektuelle arena – ikke fordi jeg går efter berømmelsen, men fordi jeg føler, at jeg har en forpligtelse til at gøre mit for at stoppe de mange misforståelser mellem Vesten og Islam,” siger han.


Misforståelser på begge sider

Den skrattende lyd fra et af Istanbuls mange minarettårne når ind i lejligheden, men Mustafa Akyol gør ikke mine til at rejse sig og vende snuden mod Mekka. Ganske vist er han dybt troende muslim, men han har sin egen måde at praktisere troen på.

”For det meste samler jeg mine bønner om aftenen, det passer bedre ind i min dagsrytme. Jeg faster heller ikke under Ramadanen, for jeg har brug for mad og drikke til at kunne tænke klart, ” siger Mustafa Akyol.

Lige nu kredser hans tanker om den såkaldte ’profetvideo’ fra Dansk Folkepartis Ungdom, der truer med endnu engang at bringe Vesten og den islamiske verden på kollisionskurs.

“Det kan godt være, at det er lovligt at gøre grin med religion. Men det er moralsk forkert, det er uhøfligt, og det vil føre til flere reaktioner og mere fjendtlighed. Jeg synes ikke, det er det, vi skal prøve at opnå,” siger Mustafa Akyol.

Efter hans mening er fronterne mellem ’Vesten’ og Islam efterhånden blevet kridtet alt for skarpt op.

”Mange muslimer mener, at modernitet er det onde selv, ligesom mange folk fra Vesten mener, at Islam er en voldelig, intolerant religion. Jeg mener, at begge sider tager fejl,” siger han.

I de vestlige medier går der ikke en dag, uden at Islam, terrorisme og krav om reformer i Mellemøsten trækker de store overskrifter. Ifølge Mustafa Akyol begår de vestlige medier en stor fejl ved at sætte lighedstegn mellem Islam og Mellemøsten.

”30 procent af alle verdens muslimer bor i Mellemøsten, men det, der sker i regionen, er ikke repræsentativt for Islam. Det er ikke Islam, der skaber intolerance eller fastlåshed i Mellemøsten, det er de sociale, historiske og politiske betingelser, der gør Islam snæversynet i denne region. Hvis man i stedet kigger på Bosnien, så ser man en helt anderledes fredelig praktisering af Islam,” pointerer han.

Mustafa Akyol mener desuden, at medierne har et stort ansvar for at skabe de stereotype billeder af Islam.

”Højtråbende radikale muslimer får stor plads i medierne. Det er sexet i mediemæssig forstand, når der sprænges selvmordsbomber, men ikke når der plantes blomster. Og det er med til at forvrænge billedet af Islam,” siger han.


Anti-vestlig tendens i Islam

På den anden side mener Mustafa Akyol også, at muslimerne har et forvrænget billede af Vesten.

”Blandt muslimer er der en udbredt opfattelse af, at der er et stærkt had mod Islam i Vesten. Jeg er helt sikker på, at der findes mange mennesker, der hader Islam – men jeg tror ikke på, at der er en samlet vestlig blok, der vil angribe Islam,” siger han.

Han mener derfor, at muslimerne gør klogt i at holde hovedet koldt, når karikaturer af Profeten Muhammed og andre provokationer dukker op i medierne.

”Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi som muslimer reagerer rationelt og separat på hver enkelt af disse hændelser, frem for at se det som en samlet konspiration mod os og vores religion. Der er mange vers i Koranen, som siger, at muslimer ikke skal være vrede, men i stedet kontrollere deres vrede,” påpeger Mustafa Akyol.

Han mener ikke, at den aggressivitet, der bliver forbundet med Islam, har rod i Koranen.

”Fundamentalt set handler Islam om at elske Gud for alt, han har skabt, om at have en positiv attitude over for andre mennesker, og om at være taknemmelig, tilgivende, hjælpsom, rolig og tolerant,” siger han.


Kristne og muslimer har meget til fælles

Mustafa Akyol mener, at et andet stort problem ved Islam er, at religionen er gennemsyret af en anti-vestlig, anti-kolonialistisk ideologi.

”I radikale islamistiske kredse er der en tendens til at beskrive hele den vestlige civilisation som egoistisk, overfladisk og hedensk. Men vi muslimer er nødt til at bryde med myten om ’det materialistiske Vesten’. Det er vigtigt at huske på, at der også findes et Vesten med høj moral og en tro på, at der findes en Gud,” siger han.

Mustafa Akyol er oprindelig uddannet historiker og var i slutningen af 1990’erne på studieophold i USA. Opholdet blev en øjenåbner for ham.

”Jeg har altid været ’en muslim i jeans’, forstået på den måde, at jeg kender og beundrer den vestlige livsstil og de moderne værdier som demokrati, frihed til at træffe individuelle valg, og frihed til at udtrykke sig, som man vil. Jeg blev meget inspireret af at se, hvordan de troende i USA har formået at smelte deres religion ind i et åbent, liberalt samfund. Jeg har fået nogle rigtig gode venner i det kristne miljø i USA, og jeg synes, det er utrolig vigtigt at huske på, at Islam ikke er så forskellig fra kristendommen eller jødedommen. Det er alle tre monoteisitiske religioner, der udspringer fra de samme kilder,” siger han.

Mustafa Akyol lægger i mange af sine tekster vægt på det religiøse fællesskab, han har oplevet med kristne. Mens konflikten omkring karikaturerne af profeten Muhammed var på sit højeste, skrev han en kommentar om, at det var forkert at se konflikten som et eksempel så sammenstød mellem civilisationer.

”Jeg oplevede, at der under karikaturkrisen tegnede sig et skel mellem de troende og de ikke-troende. Mange kristne autoriteter tog muslimernes parti, fordi de godt kunne sætte sig ind i, at muslimerne følte sig krænket. Jeg mener derfor ikke, at det vi oplever, er en konflikt mellem det moderne, frie vesterlændinge og fundamentalistiske muslimer. En muslim behøver ikke at være fundamentalist, bare fordi han tror på, at Gud skabte verden. Det er faktisk hjørnestenen i den muslimske tro. På den anden side, så behøver man ikke at være ateist for at være modernist,” siger Mustafa Akyol med et intenst blik i de mørke øjne.


Muslimer misforstår Koranens budskab

Budskabet om, at Islam og modernitet sagtens kan gå hånd i hånd, glider ikke lige let ned hos alle. Mustafa Akyol modtager jævnligt mails fra muslimer, der mener, at han er på vildspor.

”Men som jeg ser det, er et af de største problemer ved Islam, at mange muslimer følger de gammeldags fortolkninger af Koranen. Koranen indeholder en række principper, som man kan fortolke på flere forskellige måder, men det er indlysende, at vi ikke skal tage det, der står i Koranen, bogstaveligt. Muslimer rider ikke længere rundt på kameler, vi kører bil ligesom alle andre. Og det er på tide, at vi sætter spørgsmålstegn ved de traditionelle fortolkninger af Islam. Jeg mener, at vi skal tage de moralske principper, der ligger i Koranen og putte dem ind i en kontekst, der passer til vores tid,” siger han.

Lydene fra Istanbuls gader sniger sig sammen med efterårssolen ind i lejligheden. Her lige uden for døren mødes modernitet og tradition i en by, der som den eneste i verden strækker sig over to kontinenter.

I Tyrkiet er omkring 98 procent af befolkningen muslimer, og Tyrkiet er det eneste sekulære styre i den muslimske verden. Ganske vist har regeringspartiet Adalet ve Kalkinma Partisi (AKP), med premierminister Erdogan i spidsen, rødder i Islam, men partiet kalder sig konservativt og er en af de varmeste fortalere for et tyrkisk medlemskab af EU.

”Tyrkiet er langtfra perfekt, men jeg mener alligevel, at Tyrkiet er et godt eksempel på, hvordan man kan integrere en åben form for Islam i et moderne samfund. Muslimerne i Tyrkiet vil ikke have en islamisk, men en demokratisk stat. De ønsker at leve i en stat, hvor de har frihed til at praktisere deres religion. Jeg går ind for, at Tyrkiet skal være en sekulær stat. Men man kan sagtens have et religiøst samfund i en sekulær stat,” siger han.

Mustafa Akyol rejser i denne uge til USA for at holde foredrag sammen med kristne intellektuelle. Her skal de bl.a. diskutere ’intelligent design’.

”I naturen findes der utallige tegn på, at universet er designet – og det ser jeg som et bevis på, at Gud eksisterer. Det er tydeligt, at det er en del af ’den guddommelige plan’, at folk skal være forskellige. Så det er op til os at få det bedste ud af forskellighederne,” siger han.


På hjemmesiden www.thewhitepath.com kan man læse et udpluk af Mustafa Akyols tekster, der stort set alle sammen kredser om islam og modernitet. The White Path er en engelsk oversættelse af Mustafas efternavn Akyol.

Writer : Mustafa Akyol